Hvad kan regressionsterapi bruges til?

Gennem regressionsterapien kan der synliggøres problemer fra tidlig barndom, nulivet eller tidligere liv.
Disse problemer vil ofte, ved at blive oplevet på en ny måde, give en bedre forståelse af, hvorfor du netop tænker og handler som du gør. Den større forståelse vil gøre det lettere for dig at løse disse problemer.
Du vil få hjælp og vejledning til at arbejde konstruktivt med at løse dine problemer, til glæde for dig selv og andre.
 

Hvorfor vælge regressionsterapi?

- Du kan af nysgerrighed have lyst til at opleve tidligere liv.
- Du kan være 'kørt træt' i dit liv og trænger til lidt hjælp til at komme ovenpå igen.
- Du kan have en fobi, som du gerne vil slippe af med, hvis det er muligt. Det viser sig ofte, at bag en fobi som: frygt for vand, frygt for lukkede rum, højdeskræk o.s.v. ligger der en oplevelse fra tidlig barndom eller tidligere liv. Ved at blive konfronteret med oplevelsen og se og forstå den, vil det være lettere for dig at bearbejde og slippe den.
- Du kan have en fysisk sygdom, som på den ene eller den anden måde har fået for stor magt over dig. Ved at lære, at tænke på dig selv på en mere konstruktiv og positiv måde og lære at elske dig selv noget mere, kan du måske med hjælp fra dine personlige vejledere og terapeuten få styrken til at formindske dine gener mest muligt.