Hvordan foregår regressionsterapi?

Vi vil starte med en samtale og igennem denne pejle os ind på, hvori dine eventuelle problemer består. Derefter vil jeg forklare, hvad der foregår under selve terapien:
- Hvordan jeg 'tæller dig ned' til den afslappede tilstand.
- Hvordan vi kontakter din skytsånd.
- Forklare dig i store træk, hvordan jeg vil stille spørgsmål undervejs.
- Forklare dig, hvordan du vender tilbage til nulivet fra det liv, du har oplevet.
Har du ellers spørgsmål, vil disse blive behandlet, inden vi går igang med selve terapien. Det er meget vigtigt, at du føler dig tryg ved det, der skal ske. Det er samtidig vigtigt at du har god tid og ikke er stresset den dag du skal opleve tidligere liv.
Du bedes medbringe et 90 min. kassettebånd til optagelse af din rejse.
 

Hvordan opleves regressionsterapi (tilbageførsel til tidligere liv)?

De billeder der viser sig i en regression, vil for de flestes vedkommende opleves som tankeerindringsbilleder, på samme måde, som man f.eks. forestiller sig:
- Hvordan ser/så der ud i mormors stue og hvilke følelser og dufte var forbundet med dette tankeerindringsbillede?
- Hvordan ser der ud i sommerhuset?
- Tænk tilbage på oplevelsen fra en ferie?
Dette opleves ikke som 'klart fjernsyn', men er en kombination af billeder, tanker og følelser.
Det du spontant fortæller under regressionen og dine svar på de spørgsmål jeg stiller, vil komme til dig som hurtige tanker.
Det er derfor vigtigt, at du undlader at analysere og tænke over disse svar under regressionen, da du ellers måske vil blokere for nogle informationer, der er vigtige for sammenhængen.
Du har jo masser af tid til at analysere dine oplevelser bagefter.
 

Et besøg i fortiden...

En stor tak til Valdis, fordi hun har villet dele sine oplevelser fra tidligere liv med os andre og stillet disse til rådighed for min hjemmeside.
Valdis oplevelse med regression kan læses her (som PDF fil).
Valdis oplevelse med regression kan læses her (som rtf fil).